Bevidsthed og Corona
Tænk, hvis det er menneskehedens bevidsthed, der har været med til bane vejen for Corona Pandemien! Tænk, hvis de tiltag, der er iværksat, blot er brandslukning! Tænk hvis vaccinerne kun midlertidig løser vores trængsler! Tænk hvis den verdensomspændende krise stikker dybere!


Når man ser TV og hører radio, når statsministeren og sundhedsmyndighederne udtaler sig om COVID-19, så relaterer disse sig til den klassiske fysik, hvor stof er fast og bevægelse/ tid følger bestemte love. Pandemien ses som noget udefra kommende, som en ’uheldig hændelse’, der muligvis skyldes flagermus eller et udslip, der kan føres tilbage til et kinesisk laboratorium.  Politikernes og myndighedernes strategi er, med alle-til-rådighed-stående fysiske midler, at bekæmpe pandemien. Der skal holdes afstand, der skal sprittes af, og vi skal bære mundbind i offentlige transportmidler m.v. Og så skal vaccinerne frelse os!


Valgte vi at inddrage den moderne videnskab/mystikken*, kunne de omtalte tiltag ikke stå alene, idet universet opfattes som et ’felt’, ’en energiform’, hvor, ifølge videnskabsjournalist Lynne MCTagget, “vi i alt væsentligt eksisterer som en enhed, en relation - fuldkommen afhængig af omgivelserne, fordi delene hvert øjeblik påvirker helheden.” (1).


Sagt med andre ord: vi er ikke, som i den klassiske fysik, en objektiv betragter, én, der stå udenfor (2), men er én, der påvirker ’feltet’, er medskabende. Vores tilgang til livet, måden vi tænker på, gør forskellen, der gør en forskel. Også når det har bevæget sig i en ’uheldig’ retning!

 Var det den moderne videnskabs teori, der var i højsæde, så kunne man rette spørge: hvad er det i vores tænkemåde, der har skabt basis for, at en verdensomspændende pandemi har fået rodfæste?

Mit bud er følgende: de tre paradigmer, der hersker i verden: individualisme, materialisme og rationalisme rækker ikke længere. Ismerne har bragt menneskeheden der, hvor vi er i dag og tak for det, men spørgsmålet er, om de - i den nuværende og rene form – ikke er blevet hæmmende, modsætter sig udvikling, måske direkte er sygdomsfremkaldende!!!

Derfor: hvad kan der gøres for at løse op på den fastlåste situation, få ‘feltet’ til at vibrere igen? Mit forslag er følgende: den rene individualisme - mig, mig og mig-kulturen - skal afbalanceres af globalismen, hvor vi ses som en menneskehed, der kærer sig om vores fælles jord; den overdrevne materialisme udskiftes med en holistisk tankegang, hvor der ikke kun tages hensyn til det, der kan måles og vejes; og endelig skal rationalismen, universiteternes specialisttænkning, afbalanceres af en helhedsopfattende tilgang, den intuative 'skuen'.


Gør vi, som jeg har foreslået, vil det generelle energiniveau hæves og ’feltet’/’energien’ vil forhindre at noget lignede sker, er min påstand. Jeg siger ikke, at det bliver let, men advokerer for, at vi gør forsøget!


Hermed ikke sagt, at vi skal stoppe med at spritte, holde afstand m.v. Det skal vi forsat, da vi som sagt også har et ben i den klassiske fysik, i det newtonske verdensbillede. Den ene tilgang udelukker ikke den anden!


* Har du siddet og undret dig over, at jeg har sidestillet moderne atomfysik og en spirituel tankegang, vil jeg henvise til Fritjof Capra’s, tidligere professor i teoretisk atomfysik, bog ”Fysikkens Tao” (3). Her viser han, at der er paralleller med moderne fysik og spiritualitet!  

 

(1) Lynne MCTaggart: ”Feltet – Jagten på universets hemmelige kraft.” Gyldendal 2012 s. 19

(2) Werner Heisenberg: ”Fysik og filosofi” s. 65. Hans Reitzels Forlag. Thaning og Appels Forlag. København 1960

(3) Fritjof Capra: ”Fysikkens Tao”. Borgens Forlag 1980